Nordvestbanens 150 års jubilæum

D. 29. juni fejrer vi nordvestbanens 150 års jubilæum i Lejre. Sammen med arrangementet, bringer vi her nogle uddrag af nordvestbanens historie.

Allerede i 1844, blev det sjællandske Jernbaneselskab givet tilsagn om eneret til etableringen af jernbane mellem Roskilde og Kalundborg, under den betingelse at pengemidlerne kunne anskaffes inden halvandet år. Dette lykkedes ikke, og der endte med at gå adskillige år, før selskabet begyndte på anlægningen af banen.

Danmarks første jernbane, Vestbanen, åbnede i 1847. I 1856 forlænges denne mod Korsør. Danmarks anden jernbane kom med anlægningen af ”Nordbanen” til Helsingør i 1863. Det sjællandske jernbanenet udvides yderligere i 1870 med åbningen af ”Sydbanen” med strækning mellem Roskilde, Køge og Næstved. 

Loven om anlæggelsen af sydbanen (af 23. juni 1867) vakte stor utilfredshed i den Nordvestsjællandske befolkning, som i høj grad følte sig forbigået i anlægningen af en vest-, nord-, og sydbane. Dette kulminerede i at indenrigsminister Estrup (senere konseilspræsident) fremsatte et lovforslag om anlægning af en Jernbane fra Roskilde ”[…] eller et Punkt paa vestsjællandske Bane, ikke vestligere end Ringsten” over Holbæk til Kalundborg.

Ingeniør F. I. Rowan tilbød at anlægge banen for 7.400.000 kr. (tilbudt d. 8. juli 1871). Jernbaneselskabet og Privatbanken accepterede tilbuddet, men modtog kort derefter et mere fordelagtigt tilbud fra baron G. A. Gedalia (samt entreprenør Lauritz Petersen og justitsrådgiver Møller). på anlægning af banen for 5.000.000 (Gedalia havde tidligere haft stor succes med bl.a. anlægningen af ”Vendsysselbanen”. Banken accepterede Gedalias tilbud og fik hurtigt overtalt Rowan til at trække sig tilbage.

Jordarbejdet på etableringen af banen var de største der hidtil havde været udført i landet. Arbejdet endte med at blive langt mere omfattende, da forskellige moseområder, som banen skulle krydse, endte med at opsluge langt mere jord end man indledningsvis havde antaget. Det gjaldt bl.a. Bredemosen nord for Skarritsø og mosen i Elverdammen mellem Hvalsø og Tølløse. Kalundborg Avis kunne i denne forbindelse meddele at ”fylden” sank 30 alen under jordens overflade. Udfylningsarbejdet ledte til et enormt tab på entreprisen. Det samlede tab blev opgjort til ca. 1.800.000 kr. Fordelt med 1.300.000 på Gedalia, 400.000 på Møller, samt 100.000 på Petersen. Den 8. Maj 1875 blev Gedalia erklæret fallit og måtte for en tid forlade landet.

D. 18. december kørte første ”prøvetog” frem til Kalundborg. Ombord var personale samt inventar til stationerne. D. 28. december kørte det tredje og sidste prøvetog strækningen. Ombord denne gang var bl.a. direktøren for det sjællandske Jernbaneselskab, direktør Rothe, direktør for Privatbanken, direktør Tietgen, samt en hel del journalister.

Nordvestbanen blev åbnet d. 30. december 1874 under meget beskeden drift. I den første måned blev der kun sendt ét tog dagligt i hver retning; 09:15 toget fra København og 07:45 toget fra Kalundborg. Fra 1. februar blev det udvidet til to og d. 1. Maj 1875 igen til tre tog dagligt i hver retning. I det første driftsår 1875 blev der solgt 12.284 billetter på Lejre Station og ekspederet 1.112 tons gods, levende dyr mv.

Senere samme år blev Nordvestbanen formelt indviet. D. 29. juni 1875 rejste Kong Christian 9. (1818-1906), Dronning Louise af Hessen-Kassel (1817-1898) og Kronprinsen, Frederik 8. (1843-1912), for første gang over banen. I Holbæk blev der rejst en tribune hvor kongeparret efterfølgende gav audiens. I Kalundborg Varehus blev der afholdt festmiddag. Kongen og kronprinsen fortsatte rejsen videre mod Jylland, imens Dronningen vendte tilbage til København.

I dag er det så 150 år siden at kongen indviede banen. Meget er sket på de danske jernbaner siden da, men nordvestbanen er fortsat et vigtigt bindeled mellem nordvestsjælland og resten af sjælland.

Følg med i hvordan vi markerer dagen her på siden under "Det Sker" hvor vi løbende opdaterer.