Den 9. april 1940 af Lejre Arkiv

I dag er det 85 år siden at Danmark blev invaderet af tyske tropper. I den anledning ser vi i Lejre Arkiv tilbage på et af de mest smertefulde kapitler i danmarkshistorien, med nogle nedslag i billeder fra besættelsen i Lejre og omegn.

Den 31. maj 1939 underskrev Danmark en ”ikke-angrebspagt” med Tyskland. Pagten involverede at det tyske rige og Kongeriget Danmark under ingen omstændigheder ville stride til krig mod hinanden.
Den 1. september 1939 blev verdenskrigen en kendsgerning.
Den 19. januar 1940 udstedte rigsdagen en erklæring om at landets neutralitet skulle opretholdes. Beskeden blev gengivet af statsministeren.

Den 6. april 1940 havde englænderne plan om udlægning af havminer i norske farvande, for at forhindre transporten af svensk malm til krigsbedriften i Tyskland. Dette blev dog delvist standset af Tysklands angreb på Norge, hvilket skulle ske sideløbende med besættelsen af Danmark.
Klokken 4 om morgenen viderebragte den tyske gesandt i København udenrigsministeren en note som erklærede at Tyskland ”overtog beskyttelsen af Danmark for at hindre en engelsk krænkelse af dansk territorium.”
Tyske tropper gik over grænsen i Sønderjylland samtidig med landsætninger i København, Korsør, Nyborg, Middelfart og Snoghøj. Alt imens fløj bombefly ind over landet og nedkastede de såkaldte ”opbrop” flyveblade, som med dets ubehjælpsomme blanding af norsk og dansk, erklærede at England og Frankrig havde indgået i krig mod Tyskland. Flyvebladene blev et håndgribeligt symbol på at Danmark nu var under besættelse.
Indledningsvist forsøgte Danmark at bekæmpe de nazistiske tropper, hovedsageligt i Sønderjylland, men kampen måtte hurtigt indstilles. 13 danske soldater mistede derved deres liv.
På forsiden af landets forskellige aviser blev der den 9. april bragt en meddelelse fra kong Christian R og Th. Stauning: ”Til det Danske folk: Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder.” Forsiden fortsætter: ”Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan havde de alvorligste Følger” og afsluttes ”Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.”
Danmark gik en mørk tid i møde og de næste 5 år og 26 dage skulle vise sig at blive en afgørende epoke i danmarkshistorien. Mange af dem som gennemlevede besættelsen kan bevidne at tiden var evigt lang mellem d. 9 april 1940 og d. 5 maj 1945.
Det var dog ikke længe at kongens advarsel imod modstand blev imødekommet. I tiden efter invasionen og besættelsen af Danmark begyndte og voksede modstanden mod nazisterne hastigt.

I dag ser vi 85 år tilbage på et smertefuldt kapitel i historien, som har efterladt hele verden med tydelige ar. Til daglig kan det måske føles som en fjern hændelse fra en fjern tid, men når vi går igennem landskabet i Lejre, ser vi fortsat levn som bevidner at alt dette skete for blot et øjeblik siden. Vi mindes måske om hvad der kan ske når totalitære magter forsøger at få greb om hele Europa. Måske kan vi ligefrem relatere til hvad det vil sige at leve i en opbrudstid; en tid inden der sker noget stort. Når vi ser tilbage i historien og ud over landskabet, må vi huske på at det hele kunne ske igen. 

Forskellige modstandsgrupper blev organiseret i kampen mod besætterne. Blandt disse grupper var Holger Danske og BOPA (Borgerlige Partisaner). Grupperne arbejdede blandt andet med den illegale presse, hvor der i Lejre og omegn, blev fremstillet ”Budstikken”, ”Roskilde-Kureren” og den lokale udgave af ”Studenternes Efterretningstjeneste”.

Modstandsfolk fra BOPA (Borgerlige Partisaner) gør holdt ved Osted kro kort efter Danmarks Befrielse i maj 1945. Deres bil har fået BOPA skrevet på kølerhjelmen, antageligvis i håb om at eventuelle engelske jagerfly eller andre modstandsgrupper ikke vil angribe dem under kørslen på landevejene i den tro at de er tyskere eller tyskervenlige danskere på flugt sydpå.

Grupperne arbejdede i høj grad med sabotage af de tyske troppers virke i egnen, og fik dertil våben nedkastet fra engelske fly. Ledreborgs jagthytte ved Avnsø blev brugt som skjulested for nedkastede våben. Hytten blev senere sprængt af tyskerne. ”Skovløberstedet” under Ryegård, rummede ligeledes et hemmeligt våbendepot, som heldigvis aldrig blev opdaget af tyskerne.

Røgfanen fra og vraget af en tysk flyvemaskine skudt ned på Johannes Jensens mark i Nørre Hvalsø i 1944.

Meget kom i besættelsestiden an på hvor godt man var i stand til at skjule noget for tyskerne, hvad end det var våben i Ryegård eller jøder i Allerslev. I årene 1940-1942 gemte en gruppe unge jøder sig på Munkedamsgården i Allerslev. De var kommet før krigen for at blive oplært i landbrug i Danmark, med henblik på udrejse til Israel, men deres planer blev knust af nazisternes indtog. Den 2. oktober måtte de flygte til Sverige.

Tyske soldater marcherer ud af Osted efter Danmarks befrielse i maj 1945.

Kilder:
Roskilde Tidende 9. april 1940 (fra arkivet)
Berlingske Tidende 9. april 1940 (fra arkivet)
Beretninger om modstandsbevægelsen, herunder BOPA og Holger Danske, samt beskrivelse af sabotagehandlinger. (fra arkivet)
Erindringer fra Kr. Såby under besættelsen (fra arkivet)
Håndbog for Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, (fra arkivet)